Retningslinjer for uddannelse
Formålet med retningslinjerne
For at sikre en ensartet og høj kvalitet blandt RAB-registrerede behandlere er det vigtigt, at brancheforeningerne har klare procedurer for godkendelse af uddannelsessteder, kurser og efteruddannelse.
KABH’s overordnede retningslinjer giver en ramme, som brancheforeningerne kan tilpasse til deres egne fagområder, så uddannelserne skal leve op til lovkrav.
Krav til uddannelsessteder
Et godkendt uddannelsessted skal:
- Have undervisere med relevante faglige kvalifikationer og erfaring
- Tilbyde undervisning, der dækker både den primære behandlingsform og de krævede basisfag
- Have faciliteter, der understøtter både teoretisk og praktisk undervisning
- Tilbyde klinisk træning under supervision
- Sikre, at eksamener er retfærdige, dokumenterede og tilpasset fagets krav
Godkendelsesproces
En typisk godkendelsesproces kan indeholde:
- Ansøgning fra uddannelsesstedet med dokumentation af pensum, timetal og lærerkompetencer
- Faglig vurdering af indholdet i forhold til RAB-kravene
- Besøg/inspektion af undervisningsfaciliteter og klinik
- Godkendelse og registrering som samarbejdende uddannelsessted
- Løbende tilsyn med opfølgning hvert 1–3 år.
Krav til efteruddannelse og opdatering
For at fastholde registreringen skal en RAB-behandler opdatere sin faglige viden løbende:
- Minimum 30 timer efteruddannelse inden for en 3-årig periode (perioden følger RAB-bevisets udstedelsesdato)
- Timerne kan fx fordeles på:
- Primær behandlingsform (min. 6 timer)
- Obligatoriske basisfag
- Etik og etiske regler
- Basal sundhedslovgivning og klinikvejledning
- Klientbehandling og kommunikation
- Psykologi
- Anatomi, fysiologi og patologi/sygdomslære
- Hygiejnekursus
- Førstehjælp
- Supervision/gruppesupervision (professionsfaglig) kan udgøre maks. 10 af de 30 timer
- Repetition/genopfriskning, deltagelse i forskningsprojekter eller konferencer kan medregnes
Et kursus skal have en varighed på minimum 4 timer (evt. 2 x 2 timer, hvis indholdet hænger sammen).
Individuelle standarder i brancheforeningerne:
Hver registreringsansvarlig brancheforening kan fastsætte egne krav til indhold, fordeling og det samlede timetal for efteruddannelse, så længe de opfylder eller overstiger STPS’ minimumsretningskrav.
Dokumentation:
Efteruddannelse skal dokumenteres med deltagerbevis, der angiver indhold, timeantal, dato samt skolens/undervisers navn.
Regler for onlineundervisning (e-learning)
Mange skoler og kursusudbydere tilbyder webbaseret undervisning, STPS har præciseret, at der ikke skelnes mellem live webundervisning og forudindspillet e-learning — alle former for undervisning via skærm betragtes som e-learning.
E-learning omfatter al undervisning, der gør brug af elektroniske hjælpemidler, herunder:
- Forudindspillede moduler uden direkte interaktion
- Live webundervisning (fx via Zoom, Teams)
- Andre former for digital fjernundervisning
Gældende regler for e-learning i RAB-uddannelser:
- E-learning kan udgøre en mindre del af uddannelsen samlet set
- Bedst egnet til teoretiske fag og fagområder
- Skal give mulighed for reel dialog med underviser
Tilladte andele pr. fagområde:
- Anatomi, fysiologi og sygdomslære: op til 100 % online
- Psykologi: maks. 33 % online
- Primær behandlingsform: maks. 33 % online
- Teoretisk funderede behandlingsformer (fx homøopati, ernæringsterapi, naturopati): op til 75 % online af den primære behandlingsform
Praktiske fag:
Klinisk træning, praktiske øvelser og klientbehandling skal gennemføres fysisk
Brancheforeningernes ansvar for onlineundervisning:
- Kontrollere, at godkendte uddannelsessteder overholder STPS’ procentgrænser for e-learning
- Sikre mulighed for reel dialog mellem studerende og underviser
- Dokumentere onlineandelen i ansøgning om RAB-godkendelse
- Afvise/tilbagekalde godkendelse ved overskridelse af grænserne
Brancheforeningens ansvar
Som registreringsansvarlig brancheforening i KABH, skal brancheforeningerne godkende at uddannelsessteder, kurser og efteruddannelse lever op til minimumskravene for RAB (mindst 660 undervisningstimer med korrekt fordeling) så brancheforeningernes RAB-medlemmerne lever op til lovens minimumskrav. Brancheforeningerne skal også sikre, og opbevare dokumentation for RAB-behandlernes uddannelse.
KABH’s rolle
KABH understøtter medlemsforeningerne ved at:
- Udarbejde generelle retningslinjer og skabeloner for godkendelse
- Understøtte erfaringsudveksling om kvalitetssikring af uddannelser
- Formidle ændringer i lovkrav, der påvirker uddannelsesindhold eller godkendelsesprocedurer
- Tilbyde sparring om regler for onlineundervisning og fysisk fremmøde.
Hvorfor godkendelsesarbejdet er vigtigt…
Når brancheforeningerne stiller høje krav til uddannelsessteder og kurser:
- Styrkes kvaliteten af hele KAM-området
- Øges brugernes sikkerhed og tilfredshed
- Skabes et tydeligt fagligt brand for RAB-ordningen
